Carmen

DGI HUSET VORDINGBORG
LØRDAG D. 3. NOVEMBER 2018 KL. 19.30


Priser: A-billetter koster kr. 390,- og B-billetter koster kr. 315,-. For unge under 26 år er priserne hhv. 195,- og 160,-
Handicappladser bestilles direkte ved henvendelse til Billetten.dk på tlf. 70 20 20 96

Carmens sanselighed, den kompromisløse frihedsfølelse, det kriminelle, det forbudte. Bizets fantastiske musik med alle de kendte melodier. Et råt og brutalt miljø – et Tarantino-agtigt filmunivers, hvor “Reservoir Dogs” møder “Breaking Bad”. Alt det kan du opleve i Den Jyske Operas opsætning af Carmen.

Det går ikke stille for sig, kan vi godt love. Tag Carmens temperament og tilsæt jalousi, et nutidigt, råt bandemiljø og både blod, sex, mord og kærlighed, og vi har en intens opera med en lidenskabelig kærlighedshistorie og uforglemmelige melodier og inciterende rytmer.

Ikke egnet for børn under 15 år.

Amerikansk instruktør og fransk dirigent

Instruktør er prisvindende amerikanske Thaddeus Strassberger, som i 2017 opsatte Nabucco på Los Angeles Opera med Placido Domingo i titelrollen. Dirigent er franske Jerôme Pillement, som på Den Jyske Opera har dirigeret Don Quichotte, der vandt publikumsprisen 2014.De seneste mange måneder har Thaddeus Strassberger arbejdet med Den Jyske Operas opsætning af Georges Bizets “Carmen”, en kærlighedstragedie om en varmblodet ung kvinde og hendes bejlere. Han er instruktør og scenograf på forestillingen, som netop nu er på danmarksturné og rammer Musikhuset Aarhus 24. november med 6 forestillinger indtil 1. december med Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester. Et af Thaddeus Strassbergers greb er at flytte operaen fra 1875 til nutiden. “Måske vil folk sige, at de havde forventet noget andet, men tag den nu i den ånd, den er sat op. Jeg lover, at vi leverer varen,” siger instruktøren.

Den evige sigøjner

Verdenspremieren på Georges Bizets Carmen i 1875 var en katastrofe. Desværre døde værkets komponist tre måneder senere i en alder af 36 år uden at have oplevet, at hans mesterværk allerede fra den 2. opsætning blev én af verdens mest succesfulde og populære operaer. Generationer af musikforskere og fans har spekuleret på og diskuteret spørgsmålet om, hvorfor denne nu udødelige opera med dens lidenskabelige kærlighedshistorie, uforglemmelige melodier og inciterende rytmer blev så dårligt modtaget, og om det var denne frygtelige fiasko, der tog livet af Bizet.

Handling

Carmen, en underskøn kvinde, arbejder på en cigaretfabrik. Da hun ser soldaten, Don José, som synes at være den eneste mand, der ikke er interesseret i hende, forsøger hun at forføre ham. Det lykkes hende let, og Don José bliver vildt forelsket i hende. Han opgiver sin forlovede, Micaëla, og følger med Carmen til smuglerlejren, hvor hun bor.
Den frie fugl Carmen begynder at kede sig og falder for en anden mand, den berømte toreador Escamillo. Don José bliver drevet til vanvid af sin jalousi og dræber til sidst Carmen uden for tyrefægtningsarenaen i Sevilla, imens tusinder tiljubler den sejrende Escamillo…

Fra Den Jyske Opera.
Med skønne solister, stort operakor og Copenhagen Phil.
Dirigent: Jérôme Pillement. Instruktion: Thaddeus Strassberger.
Solister: Francine Vis (Carmen), Samuel Sakker (Don José), Lars Møller (Escamillo), Lona Mohr Villadsen (Micaëla), Silvia Micu (Frasquita), Andreas Winther (Le Dancaïro), Lise Christensen (Mercédes), Tue De Stordeur (Le Remendado), Per Bach Nissen (Zuniga), Jens Bové (Lilas Pastia), Jani Kyllönen (Moralès).