Greven af Luxembourg – Den Jyske Opera

DGI HUSET VORDINGBORG
TIRSDAG D. 29. MARTS 2022 KL. 19.30

Arrangør: Foreningen Opera i Vordingborg
Priser: A-billetter koster kr. 390,- og B-billetter koster kr. 315,-. For unge under 26 år er priserne hhv. 195,- og 160,- Handicappladser bestilles direkte ved henvendelse til Billetten.dk på tlf. 70 20 20 96

Proformaægteskab og ægte kærlighed i Franz Lehárs fest af en operette!

Mens komponisten Puccini fremhæver bohemelivets tragiske sider i Paris ved begyndelsen af det forrige århundrede, fortryller Franz Lehár os i sin vittige, ironiske og udødelige operette Greven af Luxembourg. Handlingen er det rene nonsens: En kvinde gifter sig med en mand, som hun ikke må se og forelsker sig bagefter i ham uvidende om, at de allerede er gift. Kedeligt kan man bestemt ikke kalde det… Med afsæt i Lehárs musik fejrer Den Jyske Opera sin 75 års fødselsdag med en særlig produktion, der forener alle kræfter i huset. Vigtigst af alt vil Den Jyske Operas Kor indtage scenen næsten egenhændigt.

Operette i 3 akter af Franz Lehár. Synges på dansk med dansk dialog og danske overtekster. Instruktør: Philipp Kochheim. Dirigent: Christopher Lichtenstein.
Opføres i samarbejde med Copenhagen Phil.
Varighed: 2 t og 30 min. m/ pause.


Retningslinier for evt. refundering af billetter: I tilfælde af aflysning af en begivenhed refunderes udgiften til indkøb af billet. Billetkøberen kan forvente at blive kontaktet af billetbureau/operaforeningen. Hvis en billetkøber ikke kan gøre brug af sin indkøbte billet på grund af sygdom, refunderes beløbet for indkøbet ikke. Det anbefales, at billetten i denne situation afsættes til anden side.