Fête galante

Med Den Jyske Opera og Copenhagen Phil

DGI HUSET VORDINGBORG
TORSDAG D. 13. MARTS 2025 KL. 19.30

Den Jyske Opera giver nyt liv til nogle af de storslåede, men glemte, danske skatte i det nationale operarepertoire!

Poul Schierbeck har skrevet melodierne til nogle af de mest populære danske sange, heriblandt ”I Danmark er jeg født”, ”Hør den lille stær” og ”Det er i dag et vejr”. Hovedværket Fête galante er hans eneste opera.

‘Fête galante’ betyder kærlighedsfest og var en populær fornøjelse hos adelen i begyndelsen af 1700-tallet, især i Frankrig.

I Poul Schierbecks Fête galante kommer en sådan kærlighedsfest ud af kontrol, da Grev René fører den unge Suzon bag lyset, og det får store konsekvenser.

Operaen blev opført i 1931 og 1960-62 og foreligger i CD-optagelse. Kun få nulevende har derfor set Schierbecks mesterværk, som vi derfor glæder os til at give liv på teaterscener over hele landet.

Bag operaen står et dansk kreativt hold. Heriblandt reumertvindende Jakob Schjødt, der instruerer sin første opera, mens en af Danmarks unge og lovende dirigenter, Christian Øland, har sit første engagement på Den Jyske Opera.

Operaen var programsat i 2021, men måtte aflyses på grund af Corona. Vi er glade for at det nu er muligt at præsentere Fête galante i DGI Huset Vordingborg!

Spillested: DGI Huset Vordingborg, Solbakkevej 42, 4760 Vordingborg

Fra Den Jyske Opera. Med Copenhagen Phil.
Dirigent: Christian Øland. Instruktør: Jacob Schjødt. Musik: Poul
Schierbeck. Libretto: Max Lobedanz. Synges på dansk med danske overtekster.

Arrangeret af Opera i Vordingborg.
Varighed: ca. 2 t. 30 min. inkl. pause
.

Priser: A-billetter koster kr. 330,- og B-billetter koster kr. 250,-.
For unge under 26 år er priserne hhv. 180,- og 140,-
Priser tillægges billetgebyr på 10 kr.
Handicappladser bestilles direkte ved henvendelse til Billetten.dk på tlf. 70 20 20 96