Rigoletto

DGI HUSET VORDINGBORG
TIRSDAG D. 3. NOVEMBER 2020 KL. 19.30

Forholdsregler mht. Corona-virus. Se nederst!

Priser: A-billetter koster kr. 390,- og B-billetter koster kr. 315,-. For unge under 26 år er priserne hhv. 195,- og 160,-Handicappladser bestilles direkte ved henvendelse til Billetten.dk på tlf. 70 20 20 96

Der er introduktion til forestillingen kl. 19 (begrænset plads – først til mølle)

Bag masken med Den Jyske Opera

Giuseppe Verdi har forvandlet Victor Hugos skuespil Le roi s’amuse (Kongen forlyster sig) til en af de mest spændende historier i operahistorien. Det er en mørk og knivskarp krimi, der udspiller sig i det 16. århundredes Italien i en verden befolket af gangstere, sammensvorne, ludere – og en vanskabt hofnar, som forgæves forsøger at redde sin eneste datter fra en fordærvet verden.

Melodierne i Rigoletto er nogle af de mest kendte i musik-historien. Verdi var da også så overbevist om, at han havde skrevet et mesterværk, at han afkrævede sine sangere fuldstændig tavshedspligt. Han forbød endda tenoren at fløjte arien “La donna è mobile” uden for teatret før premieren. Men siden 11. marts 1851 har melodierne fra Rigoletto lydt igen og igen verden rundt!

Fra Den Jyske Opera, med Odense Symfoniorkester og Den Jyske Operas Kor. Dirigent: Christopher Lichtenstein.
Arrangeret af Opera i Vordingborg.
Mere info kommer senere på året.
Varighed: 2 t og 45 min inkl. pause.

Afstand mellem sæderne på grund af Corona-regler:
Du kan trygt købe billetter selvom man på oversigten ved køb ikke kan se den ekstra afstand mellem sæderne. Vi laver på grund af Corona-reglerne ved denne forestilling ekstra afstand mellem sæderne i salen og har derfor ikke så mange billetter som normalt. Vi følger løbende myndighedernes anvisninger og indretter arrangementet efter det, så vi er sikre på at alt foregår på betryggende vis for både publikum og de optrædende. Opstillingen i DGI Huset er meget fleksibel, da vi selv står for indretningen til publikum. Er du i tvivl om noget vedrørende sikkerheden, så kontakt Erik Rasmussen 22903340 / Opera i Vordingborg.