DGI HUSET PANTEREN, VORDINGBORG
LØRDAG D. 12. NOV. 2016 KL. 19.30
Introduktion til forestillingen kl. 19.
Opera i Panteren, Vordingborgs multihal. Nyt samarbejde bringer Den Jyske Opera tilbage!
En smuk, ung kvinde er klædt i pjalter og tvunget til at være tjenestepige for sin grusomme stedfamilie. Hun møder en flot prins, der længes efter at finde den eneste ene.
Den store, italienske komponist Rossini skrev den vidunderlige og livsbekræftende opera Askepot som 25-årig i løbet af kun 3 uger, hvor han var fyldt med inspiration og kreativitet. Han har behændigt taget handlingen fra eventyret om Askepot og erstattet den onde stedmor med en ond stedfar. Eventyrets fe-gudmor er erstattet af en filosofisk lærer, og Askepot genkendes ikke på en glassko, men på et armbånd.
Operaen byder på grimme søstre, en smuk prins, den elskelige kammertjener Dandini, og noget af det smukkeste koloratursang inden for opera.
Det er en perfekt forestilling til en eventyrlig operaaften med fortryllende musik og et vidunderligt, internationalt cast dirigeret af den italienske maestro, Manlio Benzi.
Forestillingen er arrangeret af Musikforeningen Cæcilia og Teaterforeningen Bøgestrømmen i samarbejde med DGI Huset Panteren i Vordingborg. Forestillingen er støttet af Kunststyrelsen og Vordingborg Kommune.
Fra Den Jyske Opera i samarbejde med Opera Holland Park, London. Dirigent: Manlio Benzi.
Med: Victoria Simmonds, Yuri Kissin, Leonardo Ferrando m.fl. samt Den Jyske Operas kor og Sjællands Symfoniorkester.
Iscenesættelse: Oliver Platt. Varighed: 3 t. inkl. pause.
Læs mere om Opera i Vordingborg